Hos ØBO TOURS giver vi udenlandske rejsedistributører en enestående indsigt i Danmark og den danske kultur.
Hvad enten du ønsker et klassisk rejseprogram, rådgivning om unikke overnatningssteder med særligt fokus på bæredygtighed eller et landearrangement, hvor man smager sig igennem Danmark, så står vi klar til at hjælpe.
Med vores beliggenhed midt i Danmark er vi tæt på alle vores leverandører. Som noget særligt har ØBO TOURS mange tætte 1-1 relationer med nøje udvalgte, specialiserede leverandører, og det giver os mulighed for at tilbyde skræddersyede produkter, der gør rejserne uforglemmelige.
Kort og godt handler det for os om at kunne skabe optimale produkter, der giver dig som kunde lige præcis det, du ønsker og har brug for.
Jeg glæder mig til vores samarbejde.
Anne-Cathrine Bangsgaard
Salgsdirektør og ejer
ØBO TOURS tilbyder alle de klassiske – ´must see´ – komponenter samt rådgiver om eller udvælger kombinationer for at nå frem til de bedste rejseplaner. Når rejsen har et helt specielt formål eller tema, laver vi research, udvælger og rådgiver om den mest optimale sammensætning af de enkelte komponenter.
ØBO TOURS arbejder tæt sammen med mange forskellige leverandører indenfor dansk gastronomi og tilbyder færdiglavede landearrangementer samt delkomponenter til både gourmetture og ture med udgangspunkt i den mere autentisk danske gastronomi. Hverken maven eller sanserne går sultne hjem.
ØBO TOURS tilbyder såvel færdige landearrangementer som delkomponenter og inspiration til både korte og længerevarende FIT- rejser – alle med udgangspunkt i individuelle kunders behov og ønsker.
ØBO TOURS samarbejder med certificerede grønne og bæredygtige leverandører og udvælger og bruger disse komponenter i landearrangementer til grønne rejser.
Forestil dig et lille kongerige højt mod nord, som består af mere end tusinde øer, bølgende bakker, skove, enge og endeløse, naturskønne kyster.
Et land ved søvejen mellem Nordsøen og Østersøen, hvis historie tog sin begyndelse helt tilbage ved istidens slutning.
Et land, hvis folk engang var brutale vikinger, men som nu er et innovativt folk, der er kendt for gastronomi, design og grøn energi.
Et land, der er formet af årstidernes skiften; af blæst fra vest og vinde fra øst, af den klare kulde fra nord og lune brise fra syd.
Et land med berusende lyse sommerdøgn og hyggelige, mørke vintermåneder.
Et gastronomisk sanseland grundlagt på lokalt dyrkede, samlede og indfangne råvarer af høj kvalitet.
Et land, hvor lykke og hygge er blevet en del af folkets identitet.
Et lille land, hvis folk måske ligner mange andre, men som alligevel er noget helt for sig selv.
Dette kongerige hedder Danmark.
Forestil dig et lille kongerige højt mod nord, som består af mere end tusinde øer, bølgende bakker, skove, enge og endeløse, naturskønne kyster.
Et land ved søvejen mellem Nordsøen og Østersøen, hvis historie tog sin begyndelse helt tilbage ved istidens slutning.
Et land, hvis folk engang var brutale vikinger, men som nu er et innovativt folk, der er kendt for gastronomi, design og grøn energi.
Et land, der er formet af årstidernes skiften; af blæst fra vest og vinde fra øst, af den klare kulde fra nord og lune brise fra syd.
Et land med berusende lyse sommerdøgn og hyggelige, mørke vintermåneder.
Et gastronomisk sanseland grundlagt på lokalt dyrkede, samlede og indfangne råvarer af høj kvalitet.
Et land, hvor lykke og hygge er blevet en del af folkets identitet.
Et lille land, hvis folk måske ligner mange andre, men som alligevel er noget helt for sig selv.
Dette kongerige hedder Danmark.
Vikingerne begyndte at udforske verden via havene og floderne for at handle, plyndre og erobre. I vikingetiden kunne der godt være flere konger på samme tid, men med Gorm den Gamle, der regerede indtil sin død i 958, blev kongemagten samlet. Vikingetiden varede frem til omkring 1050, og kong Gorms efterkommere har regeret Danmark lige siden.
Vidste du, at der er mere end 20 spændende vikingeattraktioner spredt ud over det danske kongerige?
Digteren og forfatteren H. C. Andersen er verdensberømt for sine eventyr, der den dag i dag fængsler både børn og voksne. H. C. Andersen skrev i alt omkring 200 eventyr, heriblandt Den Lille Havfrue, Kejserens Nye Klæder og Den Grimme Ælling.
Vidste du, at man kan komme helt tæt på eventyrdigteren ved at gå i hans fodspor i fødebyen Odense?
Forlystelsesparken TIVOLI ligger i centrum af København. TIVOLI er den mest besøgte turistattraktion i Danmark og den tredje mest besøgte forlystelsespark i Europa.
Vidste du, at TIVOLI hvert år udsmykker parken til Halloween og jul og også holder åbent til påske?
Restauranten Kong Hans Kælder i København modtager som den første restaurant i Danmark en Michelin-stjerne. Gennem de seneste mange år har det Nordiske køkken vundet international anerkendelse, og det traditionelle danske smørrebrød er blevet et hipt frokostvalg.
Vidste du, at der i løbet af de seneste år også er blevet tildelt en række Michelin stjerner udenfor København?
Danskerne lå allerøverst i den første udgave af FNs “World Happiness Report” og har ligget helt i top stort set lige siden. Det siges, at danskernes lykke blandt andet skyldes ”hygge”, der er integreret i danskernes følelse af velvære.
Vidste du, at man kan mærke hyggen alle vegne, når man besøger Danmark – og den er gratis.
Verdensbanken konkluderer i en rapport, at Danmark har de bedste rammebetingelser i verden, når det handler om adgang til energi, energieffektivitet og vedvarende energi.
Vidste du, at der i Nordjylland er et besøgscenter, hvor man kan komme helt tæt på fremtidens vindteknologi?
Kontakt:
ØBO TOURS
Nørremarksgyden 1
5856 Ryslinge
Fyn – Denmark
CVR. Nr.: 40625745
Phone: +45 31 40 20 01
E-mail: welcome@obotours.dk
Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 09.00 – 17.00
Kontakt:
ØBO TOURS
Nørremarksgyden 1
5856 Ryslinge
Fyn – Denmark
CVR. Nr.: 40625745
Phone: +45 31 40 20 01
E-mail: welcome@obotours.dk
Åbningstider:
Mandag – fredag kl. 09.00 – 17.00
Tilmeld dig vores nyhedsbrev: